Spejderhold for børn med særlige behov
i alderen 7 – 11 år.
Holdet er for børn som har nogle lidt særlige behov, f.eks. er meget sensitive, har ADHD, autisme eller lignende, og på dette spejderhold vil der blive max. 5 børn.
Spejdermøderne vil foregå hver torsdag fra 16.00 – 17.30. Udover 1-2 spejderledere vil der hver gang være minimum én forælder til stede. Alle forældre er velkomne hver gang.
Opstart er torsdag den 5. september 2024 kl. 16.00.
Det bemærkes, at spejderlederne ikke har nogen specialuddannelse eller lignende indenfor børn med særlige behov, men er vant til at være sammen med børn og vil gøre alt for, at alle børn vil blive mødt med stor rummelighed og fleksibilitet, ligesom der vil være en plan for alle møderne.
Kontingent er 900 kr. pr. halvår samt et indmeldelsesgebyr på 200 kr. Alle er velkomne til at prøve det et par gange, før man melder sig ind hos Rungstedspejderne.
Temaerne det næste år vil være naturvidenskab, førstehjælp, primitiv madlavning og bushcraft.
Er dette noget for dit barn eller har du brug for yderligere informationer, så kontakt Lise Juul på 60482401, eller skriv en email til info@rungstedspejderne.dk